top of page

KP-digital

KP22-digital er Kunstnernes Påskeudstillings digitale lillesøster, som inviterer alle kunstnere, uanset alder, baggrund, nationalitet og bopæl, til at indsende digitale værker, der eksperimenterer med onlineformatets ubegrænsede virtuelle rum. KP-digital tilgodeser digital kunst ved at skabe en platform, der møder digital kunst på den digitale kunsts egne præmisser. KP-digital er den eneste meritgivende platform for præsentation af digital kunst i Danmark.

Hvorfor KP22-digital? Den digitale kunst tilbyder en essentiel mulighed for at reflektere over vores samtids måske mest markante paradigmeskifte - fra en analog til en digital æra - igennem kunsten. Den arbejder på mediernes egne præmisser og er derved et vigtigt aspekt i forståelsen af og kulturdannelsen i den digitale æra.

Kunstnernes Påskeudstilling, også kendt som KP, er en af de fem nationalt støttede censurerede udstillinger i Danmark. Kunstnernes påskeudstilling blev etableret i 1947, hvor foreningen UNG KUNST tog initiativ til at skabe et selvstændigt kunst- og udstillingsmiljø uden for København. Under navnet 'Censureret udstilling' blev den første udstilling vist på Aarhus Kunstmuseum i påsken samme år.

KP støtter tradition og fornyelse.
 Formålet med Kunstnernes Påskeudstilling er at give etablerede kunstnere, såvel som nye talenter, mulighed for at præsentere deres værker for et stort publikum. Ved hjælp af juryens udvælgelse introduceres nogle af de aktuelle tendenser, som kommer til udtryk i kunsten lige nu. Samtidig skaber den censurerede udstilling tradition og fornyelse. Hvert år dukker der nye ideer op på kunstscenen, der indikerer, i hvilken retning kunsten bevæger sig – baseret på indhold, udtryk og de medier, de medvirkende kunstnere bruger.

Tak til
 Kunsthal Aarhus, Aarhus Kommune, Statens Kunstfond, Arhuus Stifttidendes Fond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Knud Højgaards Fond, Augustinus Fonden & Cloud Zolutions.
 
​
 

 

Kunstnernes Påskeudstilling
https://kp-spring.dk/

Kontakt:
KP-digital projektleder: Nanna K. Hougaard
E-mail

bottom of page